Introduktion til konfliktmægling (mediation)

Konflikter kan opstå i alle situationer, hvor mennesker er i kontakt med hinanden. Det gælder både erhvervsmæssigt og privat. Mange konflikter går imidlertid i hårdknude og bliver tilsyneladende uløselige. Parterne må skilles uden forsoning, eller de vælger at lade en trediepart - domstolene - afgøre konflikten.
Gennemførelse af en retssag kan være en langvarig og belastende proces, og selv "vinderen" er tit ikke rigtig tilfreds. Der kan være aspekter af konflikten, som retten ikke har kunnet beskæftige sig med, og relationen til modparten kan være blevet værre, end man havde forestillet sig. Ved en retssag er udfaldet endvidere uvist, og løsningen bliver dikteret parterne.

Konfliktmægling er et godt alternativ

Konfliktmægling/mediation er en metode til at hjælpe parterne i en konflikt til gennem en forhandling at finde en løsning, de begge kan acceptere som god. Forhandlingen styres af en neutral og særligt uddannet forhandlingsleder, en mediator.

Formålet med en mediators medvirken som for handlingsleder er ganske enkelt, at øge sandsynligheden væsentligt for, at parterne når en forhandlingsløsning. En mediator skal ikke fremkomme med forslag til løsning eller vurdere konflikten juridisk, men derimod sørge for, at forhandlingerne gennemføres på en konstruktiv måde, så parterne selv finder frem til en løsning på konflikten.
Mediation har været brugt i USA, Australien og flere europæiske lande gennem mange år og er blevet et populært alternativ både i erhvervskonflikter og til løsning af konflikter i privatlivet.

De grundlæggende principper for konfliktmægling/mediation.

  • Mediation er altid frivillig for parterne, der til enhver tid kan forlade forhandlingerne
  • Mediation foregår i fortrolighed. Dette gælder såvel for parterne som for mediator
  • Mediator er neutral og kommer ikke med forslag til løsning på konflikten
  • Mediator kommer ikke med nogle juridisk bedømmelse af konflikten
  • Mediator leder og styrer forhandlingerne

Hvilke konflikter kan løses ved konfliktmægling?

Både konflikter, som kan indbringes for domstolene og konflikter, der normalt ikke når så langt, er egnede til konfliktmægling, f.eks.:

  • Forretningskonflikter som kontraktbrud og misligholdelse
  • Konflikter i kompagniskaber (f.eks. lægepraksis, revisor- eller advokatfællesskab) om drift eller opløsning
  • Konflikter på arbejdspladser mellem grupper/afdelinger eller enkeltpersoner
  • Konflikter i forbindelse med arvesager, nabostridigheder o.l.
  • Konflikter i forbindelse med opløsning af ægteskab

For enkelte konflikttyper gælder det, at det endelige resultat ikke kan nås ved selve forhandlingen. Man kan f.eks. ikke blive skilt ved mediation. Men man kan nå til enighed om, hvorvidt man vil skilles og om vilkårene. Herefter kan man blive skilt ved bevilling.

Hvor længe varer en konfliktmægling?

De fleste mediation-forhandlinger kan gennemføres på et enkelt eller et par møder. Møderne varer normalt fra et par timer til en hel dag. Mediation kan komme hurtigt i gang, og selv om der eventuelt skal flere møder til, kan konfliktmægling afsluttes inden for en tidshorisont på nogle uger eller højst et par måneder.

Hvordan foregår en konfliktmægling?

En konfliktmægling indledes med, at parterne mødes med en mediator, orienteres om fremgangsmåden og principperne og aftaler fortrolighed. Parterne behøver ikke at have deres advokater med til konfliktmægling. Mediator lader først parterne én ad gangen fremstille deres oplevelse af konflikten. Mediator stiller uddybende spørgsmål til denne fremstilling og kan desuden trække bestemte punkter frem til yderligere uddybelse. På denne måde kommer parterne frem til at se hinandens synspunkter og situation i et nyt lys. Mediator kan eventuelt vælge at føre en del af forhandlingerne i enrum med hver af parterne.
Ved at benytte særlige lytte- og spørgeteknikker styrer mediator herefter forløbet hen imod, at parterne bliver enige om en konkret formulering af de problemer, konflikten drejer sig om. Herefter går parterne sammen i gang med at finde frem til mulige løsninger, som begge kan acceptere.
Når parterne har forhandlet sig frem til en eller flere løsninger, begge finder gode, indgår de en skriftlig aftale om principperne for den endelige løsning. Ved en løsningsaftale, der berører juridiske forhold, binder parterne sig naturligvis ikke endeligt, før de eventuelt har rådført sig med deres advokat eller andre.

En løsning er god

  • Når begge parter oplever sig som vindere.
  • Når begge parters interesser og behov er tilgodeset.
  • Når der er flere omkostninger ved at bryde aftalen end ved at holde den.
  • Når parterne fremover kan have en god indbyrdes relation.

Konfliktløsning:
Jysk Center for Konfliktløsning er stiftet og ledet af cand. psyk og mediator Søren Braskov

Til Jysk Center for Konfliktløsning, som er placeret i Silkeborg, er der tilknyttet en stab af professionelle og veluddannede konsulenter med ekspertise og erfaring i mægling og løsning af konflikter uden offentlig og/eller retslig indblanding - mediation, konfliktløsning og mægling